ŠKODA Køge

Ny direktør for ŠKODA Danmark

Michael Ebeling er pr. 1. april 2018 udnævnt til direktør for ŠKODA Danmark.

Michael Ebeling har en lang karriere bag sig i bilbranchen og har de sidste 10 år været hos SMC, Volkswagen Personbiler – først som Retail Sales Manager, salgschef og senest fungeret som Interim direktør de sidste 4 måneder. Michael har haft en meget central rolle i forhold til udviklingen af Volkswagens markedsandel fra 5,7% i 2009 og op til 13,3% i 2017. Nu skifter han stilling og får ansvaret for ŠKODA Danmark.

Om sin nye stilling som direktør for ŠKODA Danmark udtaler Michael Ebeling:

"ŠKODA er et mærke, der i disse år gennemgår en forrygende og spændende udvikling. Med introduktionen af nye modeller som KODIAQ og KAROQ har ŠKODA etableret sig stærkt indenfor SUV-segmentet, en position der vil blive yderligere udbygget med introduktionen af en tredje mini-SUV i 2019. Det brede modelprogram giver ŠKODA et solidt fundament på det danske marked og et godt afsæt til at forstærke markedspositionen fremover.

Hele bilbranchen står overfor store forandringer med en øget digitalisering af alle former for kunderelationer. Her skal vi naturligvis være med, og ŠKODA er i fuld gang med at fusionere den digitale og analoge del af købsprocessen, så vi kan møde ŠKODA-kunderne på alle platforme og sikre dem en hurtig og smidig service i alle led.

Samtidig er vi også ved at forberede mærket på en fremtid, hvor e-mobility kommer til at spille en store rolle. ŠKODA-mærket har igangsat det mest omfattende investeringsprogram i mærkets historie, hvilket bl.a. omfatter to milliarder euro til e-mobility og mobilitetsservices. Dette åbner en ny dimension og byder på nogle spændende udfordringer og muligheder for os og vores forhandlere."

Michael Ebeling er 49 år gammel og uddannet med en MBA fra Middelsex University. De sidste 10 år har været hos SMC, Volkswagen Personbiler – først som Retail Sales Manager, Salgschef og senest fungeret som Interim Direktør.

Med sin brede erfaring fra bilbranchen er Michael Ebeling godt klædt på til at stå i spidsen for den spændende fremtid ŠKODA Danmark går i møde.


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk