Škoda Køge

ŠKODA KODIAQ RS - Rekordholder indtager de danske veje

Nu kan man få den ultimative kombination af passioneret køreglæde, masser af plads og lækkert udstyr. Køremaskinen ŠKODA KODIAQ RS er kommet til Danmark.

Kun 9 minutter 29.84 sekunder var ŠKODA KODIAQ RS om at køre den 20,8 km lange Nordsløjfe på Nürburgring. Dermed er KODIAQ RS den hurtigste 7-personers SUV nogensinde på den legendariske racerbane. Nu kan alle danske familiefædre- og mødre med en racerkører i maven gentage succesen på de snoede landeveje, for KODIAQ RS er kommet til Danmark. Den sportslige udgave af ŠKODAs største SUV er den ultimative kombination af passioneret køreglæde, masser af plads og lækkert udstyr.

TDI-motor med biturbo, 240 hk og 500 Nm.

Den primære årsag til rekorden på Nürburgring er en rekord i sig selv for ŠKODA. Under motorhjelmen ligger et kraftværk af en 2.0 TDI-motor med biturbo, 240 hk og et drejningsmoment på 500 Nm. Det er ŠKODAs hidtil kraftigste dieselmotor, og med de mange kræfter kan den store SUV accelerere fra 0 til 100 km/t. på 6,9 sekunder og nå en topfart på 221 km/t. Det gennemsnitlige brændstofforbrug er 12,5 km/l.

Skabt til sportslig kørsel

En stærk motor gør det ikke alene. KODIAQ RS har også Dynamisk Chassis Control (DCC) med driving mode select, som er optimeret til sportslig kørsel. Det samme gælder det progressive styretøj, som gør det nemmere at styre KODIAQ RS gennem svingene. Apropos sving bider KODIAQ RS sig ekstra godt fast i asfalten, fordi bilen desuden har intelligent firehjulstræk, EDS-elektronisk differentialespærre og 20” Xtreme-alufælge med lavprofildæk. Bag de antracitfarvede alufælge kan man se de røde bremsekalibre, som spiller flot sammen med f.eks. metallakeringen Race Blue, der er eksklusiv for KODIAQ RS.

Masser af udstyr

KODIAQ RS er også en topmodel, når det gælder komfortudstyr. Det digitale cockpit med digitale instrumenture har eksklusivt for RS en særlig sportsvisning, hvor speedometer og omdrejningstæller er i fokus. Ligeledes har KODIAQ RS eksklusive RS-sportssæder med læder/alcantara og røde syninger samt et 3-eget multifunktionslæderrat med RS-logo, styring af radio, telefon og skiftepaler til DSG-automatgearet. Amundsen-infotainmentsystemet har bl.a. navigation, WLAN og DAB-radio, og det spiller sammen med et Canton-soundsystem med 575 watt.

Udstyrslisten fortsætter med bl.a. en sort-glossy kølergrill, fuld LED-forlygter med AFS og fjernlysassistent, TOP LED-baglygter samt LED-ambiente-belysning og en sort himmel i kabinen. Temperaturen på for- og bagsæder bliver reguleret via et 3-zonet klimaanlæg, og der er også Bluetooth-opkobling med phonebox, som forstærker mobilsignalet, dynamisk fartpilot, KESSY-nøglefri betjening, parkeringssensor for og bag samt et el-justerbart førersæde med hukommelse.

Priser fra 657.000 kr.

De danske ŠKODA-forhandlere er klar til at gøre drømmen til virkelig for køreglade danskere. Indtil den 30.04.2019 får du ovenikøbet en 3-årig Service- & reparationsaftale (max 45.000km) med i prisen, som starter fra 657.000 kr. for en KODIAQ RS med fem sæder, mens KODIAQ RS med syv sæder koster fra 672.000 kr. 

_________________

Læs om ŠKODA KODIAQ RS på Nürburgring


Pressemeddelelsen blev sendt med Mynewsdesk